KOSTPOLITIK FOR LILLEVANG                                           Lillevang d.9-1-2018.
 
Børnehaven Lillevangs personale og Forælderråd, har i samarbejde udarbejdet følgende kostpolitik. Dette for at sætte fokus på sunde kostvaner.
 
I Børnehaven Lillevang tilbydes morgenmad i tidsrummet fra Kl. 6.30 til
kl. 8.00, for de børn, som ikke kan nå at spise hjemme, hvis far og mor skal
møde tidligt på arbejde.
Der serveres økologisk havregryn og cornflakes med Øko-Minimælk, til morgenmad, samt groft rugbrød.
Medbragt morgenmad, der svarer til ovenstående, må gerne medbringes, hvis det ønskes.

 

Som aktiviteter for børnene arrangeres SMØR-SELV dage 2 gange om måneden, i perioden september til og med maj måned.
Vi opfordrer til, at de medbragte madvarer bliver så sunde og friske som muligt. Der opfordres til at der serveres f.eks. gulerods- og agurkestave, råkost eller lignende hver gang.
 
Hver eftermiddag kl. 14. spiser vi frugt, og vi vil gerne bede om, at alle børn får frisk frugt med evt. suppleret med groft brød. Dette måltid skal også bestå af sunde madvarer. Til frugt serveres der vand til børnene.

 

Når børnene holder fødselsdag, er det forældrene der bestemmer, hvad de vil
servere, men vi beder til, at det bliver så sundt som muligt.
 

Det er i børnenes opvækst, at de sunde kostvaner skal etableres og læres.

Sunde kostvaner indebærer derfor, at forældrene overvejer sundheden i det,
børnene får med i madpakken F.eks. bør drikkeyoghurt, muslibar, kage m.m. ikke være hverdagskost i madpakken.

 

Vi håber, I vil samarbejde med os omkring vores kostpolitik.
Venlig hilsen Personale og Forælderrådet i Bh. Lillevang.